SERVICE SPECIALIST
GROHE søger en teknisk Service Specialist, der har kompetencerne til at løfte serviceniveauet til vores grossister, kunder og installatører, samt håndtere tekniske forespørgsler og reklamationssager.
I rollen som Service Specialist bliver du en del af Serviceafdelingen og dermed et team bestående af dygtige og dedikerede kollegaer med rapporteringslinje direkte til vores Teamleder for den tekniske afdeling. Stillingen er placeret på vores kontor i Carlsberg Byen i København. I rollen vil du være i tæt dialog med vores danske salgsteam og ordre afdelingen, hvor fokus vil være på at optimere vores position i markedet ved at have kunden i centrum og levere et højt serviceniveau.
Dine primære ansvarsområder vil derfor blive at:
-
Teknisk support til det professionelle marked via telefon og e-mail
-
Følge op på serviceopgaver, og bestilling af reservedel/produkter
-
Vurdere behov for servicebesøg eller anden teknisk løsning til kunden
-
Oprette serviceopgaver samt bestille reservedele/produkter, samt opfølgning på igangværende , service- og garantisager
-
Supportere organisationen teknisk. Både i Danmark og Norden
-
Sikre, at rutiner og processer dokumenteres og følges, samt at alle kundesager håndteres i overensstemmelse med virksomhedens retningslinjer og lokal lovgivning
-
Holde sig opdateret på vores produkter for at kunne yde førsteklasses service til vores kunder
Din baggrund og færdigheder:
-
Du trives godt i servicefaget og kan lide at tale med kunder.
-
Erfaring fra sanitets- eller lignende industri
-
Har teknisk forståelse og interesse.
-
Gode kommunikationsegenskaber og empatisk forståelse
-
Som person er du en teamplayer, tager initiativ, har en stærk ansvarsfølelse, er hurtig på tasterne og er passioneret for at give kunden en god oplevelse.
-
Du kan kommunikere ubesværet på dansk samt engelsk – både på skrift og i tale
-
Det er en fordel hvis du kan kommunikere på svensk, så du også kan supportere det svenske marked.
Din nye arbejdsplads:
Hos GROHE vil du blive en del af en dynamisk og uformel kultur med en klar strategi og målsætning. GROHE er verdens førende udbyder af sanitære løsninger, og et globalt brand, dedikeret til at bringe innovative produkter til markedet. I mange årtier har vi hos GROHE været dedikerede til vores brandværdier; teknologi, kvalitet, design og bæredygtighed. Disse illustrerer alle vores forpligtelser til at skabe fantastiske oplevelser og til at levere "Pure Freude an Wasser".
Som medarbejder ved GROHE får du en konkurrencedygtig lønpakke, sundhedsforsikring, betalt arbejdstelefon, tilskud til fitness medlemskab, adgang til kantine og dygtige kollegaer. Derudover bliver du del af en kultur, hvor der både er fokus på at opnå ambitiøse forretningsmæssige mål samtidig med at sociale arrangementer med kolleger vægtes højt.
Vil du være en del af holdet?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere om GROHE som virksomhed, så er du velkommen til at kontakte:
Katja Petersen, Leader, Service Denmark & Sweden, LIXIL Europe, +45 44 65 68 00, katja.petersen@lixil.com
Send din ansøgning og CV snarest muligt, da vi holder samtaler løbende og lukker annoncen når den rigtige kandidat er fundet. Så hvis du mener, GROHE kunne være din nye udfordring, så tøv ikke med at tage kontakt.